Forside

Familien skal på tur - vi glæder os!


Hvorfor ikke rejse som familie og få en oplevelse sammen inden ungerne flytter hjemmefra?


Vi har både en rejsedagbog, som kan ses her ligesom der er oprettet både en Facebookgruppe og en instagram profil, som man kan følge.


Tilbage i maj 2020 hvor landet var lukket ned i første omgang trængte vi som familie til at komme lidt væk fra vores indespærring efter 2 månedersmed hjemmeskole og -arbejde.


Vi bestilte en forlænget weekend over Kristi Himmelfart i et lejet sommehus i Hvide Sande. Den ene dag gik vi forældre en tur, og helt tilfældigt kom vi ind på en artikel på dr.dk, som omhandlende Troels Bech og hans families jordomrejse, som var afbrudt grundet Covid-19 pandamien.


Vi har altid vist at vi ville ud og opleve verdenen, og når Troels Bech kunne med hans kone og 8 børn, så ville vi vel også kunne rejse i en længere periode med vores 3 børn 😉



Vores overvejelser

Siden beslutningen er blevet taget tilbage i maj 2020 har vi haft mange snakke om, hvor vi skulle hen, hvor lang tid og hvilken rækkefølge vi ville have.


Det første vi gjorde var at købe et stort verdenskort og en bunke knappenåle, hvor vi fik hver vores farve. Hurtigt fik en del lande i hele verden forskellige nåle, og konturen af en rejse begyndte at tegne sig.


Løbende har vi haft snakke om hvorhen og hvor lang tid, men den endelige rejselængde fik vi styr på i julen 2021, hvor vi alle var ramt af corona. Det vigtige var og er, at vi alle har mulighed for at komme med input, da det skal være en fælles rejse. En længde på 6 måneder ville være acceptabelt for alle, og det er så blevet den tid, vi har taget.


En kortere rejselængde har naturligvis en betydning for, hvor mange lande vi kan nå at besøge, og da formålet med det hele er, at få lov til at slappe af og nyde hinanden og tiden, så beslutningen blev at skære nord- og sydamerika væk, og så i stedet have fokus på Australien og sydøstasien.


En kortere rejselængde på 6 måneder har også betydet at vores oprindelige plan om at tage afsted medio august er blevet skubbet. I stedet er der booket afgang den 4. oktober, og retur til DK er planlagt til at være ultimo marts 2023.


Så lad rejsen begynde